6. marts 2026 Artikel

Agent-krabberne kommer!

Agent-krabberne kommer, og de kan mere, end man tror. Er de farlige, usikre eller bare et kig ind i fremtiden?

Agent-krabber... hvad?

Hvis du ikke har hørt om det, så ligger der lige nu et open source-projekt ved navn OpenClaw, tidligere Clawdbot og Moltbot. Kort fortalt er det kendt som "the AI that can do stuff". Det vil sige, at i stedet for at en AI giver dig informationer eller guider dig igennem en opgave, så gør den faktisk bare selv det, du beder den om. Selvfølgelig inden for de restriktioner, som der nu er. Den kan stadig ikke rydde op på dit værelse.

Udover at denne AI-agent kan gøre ting på din computer, for eksempel installere programmer, se ting i browseren eller give dig en reminder om, at du skal huske at vande blomsterne hver onsdag kl. 16, så kan man lave det, der hedder subagenter. Her kan man give hver agent en mission, nogle redskaber og et klart område, den er god til.

Det kunne være en botanisk ekspert, som ved alt om planter og dermed giver dig besked, når du skal gøre noget ved dine planter ud fra billeder og oplysninger, du giver den. De her subagenter kan oprettes i mange versioner, og de kan arbejde sammen på tværs. Dermed får man et netværk af agenter, som løser dele af en større opgave sammen.

Forskellen er, at agenten ikke bare fortæller dig, hvad du kan gøre. Den begynder faktisk selv at gøre det.

Det er netop dér, fascinationen og risikoen mødes.

Hvorfor er det relevant?

Lige nu er der en form for gatekeeper på dette værktøj. Man skal kunne udføre en del terminalkommandoer, oprette API'er og bruge nogle penge på tokens, altså den data som sendes til og fra AI-hjernen hos for eksempel OpenAI eller Anthropic. Men fordi projektet ligger open source, og udvikleren allerede er i kontakt med store udbydere, kan vi formentlig se frem mod flere agentiske AI-værktøjer.

ChatGPT har allerede et værktøj, hvor AI'en kan bruge browseren og hjælpe med at planlægge en ferie eller finde flybilletter. Den kan indtil videre ikke købe billetterne eller tage kontakt til din personlige agent, som ved, hvad du godt kan lide, når du rejser. Det er her forskellen ligger: kommunikationen mellem agenterne og mængden af handlinger, de kan udføre.

Do not feed the crab!

Skal vi så være bange? Eller bare holde os helt fra det her værktøj? Har vi et job i morgen, når computeren selv kan holde styr på vores hverdag, planter, arbejdsopgaver og tidsplaner? Det må tiden vise. Sådan ser jeg på det.

Lige nu er det et værktøj med indbyggede risici. Hjemmesider kan for eksempel gemme popups, som guider en agent til at slette filer, udlevere API-koder eller dele andre følsomme oplysninger, som agenten har adgang til. Derfor er min klare opfordring: Lad være med at lege med det på din personlige computer, og vær opmærksom på de risici, der følger med et værktøj, som både kan styre din computer, bruge nettet og tage selvstændige valg.

Jeg er ikke IT-sikkerhedsekspert, så der kan sagtens ligge flere risici i værktøjet, end jeg har nævnt her. Men allerede nu er det tydeligt, at de her systemer kræver omtanke og ikke bare fascination.

Kilde

Videre lytning

Spotify: episode om OpenClaw og agentiske AI-værktøjer