Agent-krabber... hvad?
Hvis du ikke har hørt om det, så ligger der lige nu et open source-projekt ved navn OpenClaw — tidligere Clawdbot og Moltbot. Kort fortalt er det kendt som "The AI that can do stuff", det vil sige, at i stedet for at en AI giver dig informationer eller guider dig igennem en task, så gør den faktisk bare selv det, du beder den om. Selvfølgelig inden for de restriktioner, som der nu er — du ved, det er stadig noget der sker på en computer, så den kan ikke rydde op på dit værelse.
Udover at denne AI-agent, som den kaldes, kan gøre ting på din computer — f.eks. installere programmer, se ting i browseren eller give dig en reminder om, at du skal huske at vande blomsterne hver onsdag kl. 16 — så kan man lave det, der hedder subagenter. Her kan man give hver agent en mission med livet, en sjæl og adgang til nogle redskaber. Det kunne f.eks. være en botanisk ekspert, som ved alt om planter og dermed giver dig besked, når du skal foretage dig noget med dine planter, ud fra billeder du giver den af dine planter og måske også typen af planter, du ejer.
Disse subagenter kan man oprette så mange, man vil af, og de kan arbejde sammen på tværs. Hermed skaber man et netværk af agenter, som løser opgaver sammen — de står for hver deres del af et projekt, hvilket hæver kvaliteten af outputtet markant.
Hvorfor er det relevant?
Lige nu er der en form for gatekeeper på dette værktøj, som handler om, at man skal kunne udføre en mængde terminalkommandoer, oprette API'er og bruge nogle penge på tokens (data som sendes til og fra AI-hjernen ved f.eks. OpenAI eller Anthropic). Men da projektet ligger open source, og udvikleren af projektet allerede er i kontakt med både OpenAI og Meta om projektet, kan vi formentlig se frem imod, at de store udbydere kommer med det, man vil kalde Agentic AI tools.
ChatGPT har allerede et værktøj, hvor AI'en kan benytte browseren og planlægge din ferie eller finde flybilletter. Den kan indtil videre ikke købe billetterne eller tage kontakt til din personlige agent, som f.eks. ved, hvad du godt kan lide, når du er ude og rejse, eller om du hellere vil flyve business class end economy. Det er her, forskellen ligger — kommunikationen imellem agenterne og mængden af handlinger, de kan udføre.
Do not feed the crab!
Skal vi så være bange? Eller bare holde os helt fra det her værktøj? Har vi et job i morgen, når computeren selv kan holde styr på vores hverdag, planter, arbejdsopgaver og tidsplaner? Det må tiden vise, er min indstilling.
Lige nu er det et værktøj, som har nogle indbyggede risici. F.eks. kan hjemmesider gemme popups, som guider ens agent til at slette alt i de mapper, den har adgang til — udlevere API-koder eller potentielt andre personfølsomme informationer, den har adgang til. Så min klare opfordring er: lad være med at lege med det på din personlige computer, og vær opmærksom på de risici, der ligger i, at en agent kan kontrollere din computer, har adgang til nettet og kan tage selvstændige valg.
Jeg er ikke IT-sikkerhedsekspert, så jeg ved ikke, om der ligger endnu flere risici i værktøjet.